Mødrehus
Mødrehus
Dagtilbud for gravide og unge, sårbare mødre
Mødrehuset:
I Mødrehuset på adressen Byparken 19 B kan gravide og unge, sårbare mødre få støtte til at håndtere udfordringerne som nybagt mor.
Også de nybagte fædre er velkomne.
At få et barn vender op og ned på den daglige tilværelse, og der er ikke noget mærkeligt i, at den nye situation kan være vanskelig at få styr på, når der også skal tænkes på økonomi, bolig osv.
Du skal have en henvisning fra Familieafdelingen for at komme i Mødrehuset. Vi aftaler, hvor tit du har brug for at komme. Det kan være en, to eller tre gange om ugen, hvor du sammen med andre mødre og husets personale lærer at mestre forældrerollen.